 DBU Fodboldcamps i TIF
Lagt på www.thyholm-if.dk den 27/3-05 kl. 16:29
Super tilbud til de friske thyholmske piger og drenge årgang 1991-1988. 4 dages træningslejr m. overnatninger...
Super tilbud til de friske thyholmske piger og drenge årgang 1991-1988
- fire dages træningslejr med tre overnatninger
DBUs Fodboldcamps er for unge drenge og piger født i 1988 - 1991.
Teenagerne træner, lever og bor som professionelle fodboldspillere i en "træningslejr" med tre overnatninger over fire dage i sommerferien.
Det er autoriserede DBU-instruktører og specielt udvalgte trænere, der står for træningen, som omfatter flere træningspas om dagen. Nøjagtigt som i en professionel klub.
Hovedvægten af indholdet er lagt på den taktiske træning, med fokus på opspil og pasningsspil samt forsvarsspil. Desuden vil der være teknisk træning med baggrund i DBUs Tekniktræning.
Udover den praktiske træning er der teorimoduler, hvor deltagerne blandt andet får besøg af en professionel fodboldspiller, som fortæller om sit syn på, meninger om og oplevelser med fodbold som sit erhverv.
I 2004 var Greve IF en af de klubber der afviklede en fodboldcamp. I en artikel af 23. juli 2004 på Dagbladet Online Køge blev der blandt andet skrevet følgende:
"Dansk Boldspil Union har søsat en ny sikker vinder, nemlig fodboldcamps, der er en overbygning til de velkendte fodboldskoler i sommerferien. Overbygningen til skolerne er i premiereåret blevet så godt modtaget, at der også ventes voldsom vækst i den aktivitet. På bare ti minutter var alt udsolgt til de ialt 15 fodboldcamps.
Vi har stort set kun oplevet positive ting, fortæller Claus Madsen, der dog også erkender, at livet som professionel har været en solid prøvelse for de 48 drenge, for der var ingen piger med i år. - Der har været daglige aktiviteter fra 7.30 til 23. Den første nat var der lidt sovesalspjank i hallens bordtennislokale, hvor vi har overnattet, men det var slut tirsdag. Drengene var simpelthen for trætte til at holde gang i den. - Jeg er sikker på, at DBU her har søsat en sikker hitter. Konceptet er knaldgodt."
Brøndbys landsholdsaktuelle talent, Thomas Kahlenberg, er ambassadør for aktiviteten og udtalte blandt andet sidste år: "Jeg synes, det er en fremragende ide, at give unge drenge og piger mulighed for at prøve livet som professionel fodboldspiller i en uge, som en del af deres personlige udvikling på og udenfor banen. Netop det sociale er en meget vigtig del af at deltage på DBUs Fodboldcamps."
DBUs Fodboldcamps er en overbygning til den traditionelle DBUs Fodboldskole.
DBUs Fodboldcamps er en relancering af den tidligere aktivitet, "Sommerprof", som DBU tilbød i sommerperioderne fra 2000 til 2003.
I sommeren 2005 tilbyder DBU over 20 Fodboldcamps i ugerne 26 til 31 med 48 deltagere på hver camp, de 48 deltagere er delt op i grupper på 12. Tilmeldingen, der foregår via BILLETnet, åbner tirsdag den 15. marts.
Prisen for deltagelse er 800 kroner + et gebyr på 23 kr.
Thyholm IF yder et tilskud til sine medlemmer på 100,- kr.
Program for uge 26 i Thyholm IF Fodboldcamps
| |
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
| 07.30-08.30 |
|
Vækning/ morgenmad |
Vækning/ morgenmad |
Vækning/ morgenmad |
| 08.30-10.00 |
|
Træningsmodul 3 Opsil 1 |
Træningsmodul 6 Koordination |
Oprydning/ pakning mm. |
| 10.00-10.30 |
Trænere, instruktør og skoleleder holder møde |
Frugtpause |
Frugtpause |
Kampmodul |
| 10.30-12.00 |
Deltagere ankommer kl. 11.00 - 11.30 |
Træningsmodul 4 Presteknik og erobringsspil |
Træningsmodul 7 Teknik 2 |
Kampmodul |
| 12.00-13.30 |
Velkomst + frokost |
Frokost + restitution |
Frokost + restitution |
Bad og afrejse ca. 13.00 |
| 13.30-15.00 |
Træningsmodul 1 Finter |
Teorimodul 2 Personlig udvikling |
Træningsmodul 8 Opspil 2 |
|
| 15.00-16.00 |
Frugtpause + restitution |
Frugtpause + restitution |
Frugtpause + restitution |
|
| 16.00-18.00 |
Træningsmodul 2 Pasningsspil |
Træningsmodul 5 Teknik 1 |
Fri! Omklædning, bad mv. til den afsluttende middag |
|
| 18.00-19.00 |
Middag |
Middag |
Afsluttende middag med evt. deltager-undholdning |
|
| 19.00-20.30 |
Teorimodul 1 Taktik og mentaltræning |
Besøg af proffesionel fodboldspiller |
Afsluttende middag med evt. deltager-undholdning |
|
| 20.30-21.00 |
Dagens status |
Dagens status |
Afsluttende middag med evt. deltager-undholdning |
|
| 21.00-23.00 |
Fri hygge |
Fri hygge |
Afsluttende middag med evt. deltager-undholdning |
|
| 23.00 |
Godnat |
Godnat |
Godnat |
|
I 2005 er DBUs fodboldcamps for unge født i perioden 1. januar 1988 til og
med 31. december 1991.
I forhold til tidligere år er det de 2 yngste årgange og ikke de 3 yngste årgange
der overlapper med Fodboldskolen. Det betyder, at i år kan både årgang 1990 og 1991
vælge mellem Fodboldcamp og Fodboldskolen 2005, eller begge dele.
De dygtige instruktører og trænere har til opgave at tilbyde en god og kvalificeret
træning til alle, uanset niveau. Der stilles derfor ikke krav til deltagerne om at
være på et spillemæssigt højt niveau.
Det skal dog understreges, at der er tale om et seriøst kursus, hvor det forventes,
at alle deltagere kommer med den rigtige "professionelle" indstilling for at alle
kan få det maksimale udbytte med hjem.
Dette modtager du som deltager på DBUs fodboldcamp 2005:
- Supergod træning
- Mulighed for personlig udvikling
- Vurdering af dine evner og forbedringsmuligheder
- Sportsrigtig kost i alle 4 dage
- Gratis overnatning
- T-shirt
- Drikkedunk
- Diplom
- Foredrag af professionel fodboldspiller
- Mange nye venner
MAD:
DBU har lavet kostplan for måltider så det bliver et sundt og ernærings rigt kost,
hvorfor der ud af de 823 kr. går de 550 kr. til kost.
Vedr. rabatten på 100,- kr. Man betaler det fulde beløb på 823,- kr.
hvorefter man tager kvitteringen med ned i klubben og aflevere den til Nelly eller
undertegnede, hvorefter man modtager de 100,- kr.
Er der spørgsmål omkring dette arrangement kan de rettes Til
Mona Jepsen 61160958 eller 97878156
|