Efter blot en enkelt sæson i Thyholm IF har Per Skjelkjær valgt at stoppe som Seniortræner p.g.a. nyt arbejde. Der vil helt sikker blive en del weekend arbejde( graver på Gimsing kirkegård ) i hans nye job og derfor kan han ikke udfylde jobbet som træner fuldt ud. Bestyrelsen i TIF og Per er enige om at det har været et godt år indtil nu med virkelig mange på træningsbanen og måske fortsætter det gode samarbejde næste år på en eller anden måde.........hvem ved.
Den nye træner kommer også fra Struer, selvom han dog stammer fra Thyholm. Det er Karsten Clemmensen ( Fjommer ) som er 36 år og bor sammen med Heidi Kindberg, og lille Mikkel i et hus i Struer .
Tilbage i 1992-93 gik han på Vejle Idrætshøjskole hvor han tog diverse trænerkursus og har haft tidligere landsholdsspiller som træner Per Frimand, Ivan Nielsen og haft nuværende træner for landsholdet Morten Olsen til fordrag. Til daglig er Fjommer indehaver af Imerco i Skive, hvor det meste af fritiden bruges.
Har i flere år fungeret som ungdomstræner i TIF, samtidig med at han spillede på klubbens første holdet. Har de seneste år koncentreret sig om løb og har gennemført over 20 marathon.
Fjommer er en seriøs mand der gennemfører de ting han sætter sig for, derfor var der heller ikke den store tvivl da Udvalget og han mødtes i sidste uge for at drøfte tingene igennem. Det er dog nyt for ham med Seniorer, men flere af de "unge" på holdet har han faktisk haft som ungdomstræner i sin tid, så det er lidt pudsigt.
Det er altid rart at have en træner i et par år eller tre i en klub, da det helt klart styrker samarbejdet, men nu når dette ikke kunne lade sig gøre er vi i TIF utrolig glade for at tingene allerede er faldet på plads med Fjommer og specielt med den fremgang af spiller er det vigtig at værre tidlig på banen så folk kan se at vi også vil noget i fremtiden. Så selvom der er langt tid til den nye sæson er vi da allerede spændte, og TIF`s første hold ligger da også godt med i den rigtige ende af tabellen.
Med Sportslig Hilsner
TIF`s Fodboldudvalg