| |
 Årsberetning fodbold 2008
Lagt på www.thyholm-if.dk den 17/11-08 kl. 17:05
...
Nu hvor året så småt går på hæld, er det endnu engang tid at se tilbage på en afsluttet sæson, eller en halv sæson da turneringerne er blevet vendt så de følger skoleåret. Det har endnu engang været et år med mange udfordringer og opgaver, som fodboldudvalget har forsøgt at løse på bedste vis. Men med de mange frivillige hjælpere, som har taget en tørn, er det lykkedes at komme helskindet igennem sæsonen. Alligevel er et større problem begyndt at poppe op hos fodbold afdelingen, nemlig en meget stor restanceliste – så kære spillere - TIF ønsker Fair Pay - så betal det skyldige beløb. Det er utilfredsstillende at nogle ikke betaler til tiden. Af tiltag der kan sættes i værk, for at stoppe denne tendens kan være at man skal til at have kontanter med til en træningsaften eller udelukkelse fra træning og kamp.
Ungdomsafdelingen har i år også lagt på omkring 150 spillere, så Thyholm IF har igen i år haft brug for de mange frivillige trænere og ledere (i alt 30 stk.), så en stor tak skal lyde til jer alle for jeres store indsats i sæsonen. Til afslutningsfesten den 1. november for alle frivillige trænere og ledere og alle de frivillige hjælpere, der har været med i årets løb, blev årets trænere kåret og i år faldt valget på U8 drengetræneren Karsten Nielsen for hans indsats og væremåde overfor de unge drenge og deres forældre, stort tillykke fra ungdomsafdelingen skal lyde til træneren. Indendørs fodbold har vi igen i år tilbudt vores ungdomsspillere, de træner og deltager i nogle forskellige stævner alt efter forældrenes ønsker, da der kun er Knud Jepsen og undertegnede til at træne holdene.
Ungdomsspillerne har været fordelt på 3 11-mandshold (U15 piger, og U13 drenge, U15 drenge), 4 7-mandshold ( U11 piger, , U10 drenge, U11 drenge, U12 drenge) og 3 5- mandshold (U10 piger, U8 drenge, U9 drenge) og så har vi jo haft 2 hold af de helt små Sandkasse/små piger, de har ikke været tilmeldt turnering, men har trænet og leget.
På seniorsiden har der været 1 kvindehold, som har spillet 7:11, serie 4 og serie 5 herrer, som endte med 2 serie 5 hold, til de 2 hold har der været 26 spillere så det har været med hiv og sving at kampene er blevet spillet, det lille antal af senior spillere har bevirket at vi har måtte melde fra nogle af kampene. Det skal være en selvfølgelighed at man spiller kampe og kommer til træning, så tag et ansvar for holdspillet og lad være med at melde afbud i sidst minut – dine kammerater forventer at du kommer. Det vil også være betydelig sjovere at være til træning når alle møde op – i stedet for at hænge ud diverse steder i byen.
Kvinderne har været 18 spillere til 7-mandsholdet. Det har været rigtig godt, og meget nødvendigt, da det hændte der var kampe med mange afbud til. Senior afslutningen var samme aften som hjælpefesten og der blev følgende spillere kåret: Thomas Hedegaard blev året spiller og Peter Riis fik en erkendtlighed for sin træningsflid. Hos kvinderne blev det Lærke Bill, som blev årets spiller tillykke til de 3 med titlerne.
Om årets aktiviteter kan vi oplyse følgende:
Den 5. april var udvalget på JBU kursus i personlig effektivitet, det var en spændende og lærerig dag, hvor vi blandt andet arbejdede med farverne Havblå, Ildrød, Skovgrøn og Solgul, så nu skal vi arbejde videre med at bruge farverne når vi blandt andet holder udvalgsmøder.
Den 23. april. Havde vi et klubkursus hvor Kent Tornø og Søren Berg fra FCM stod for instruktion af trænerne i Teknik og koordination, det var en meget lærerig og spændende aften, hvor der blev for mange vist nye måder at lave træning på.
Der var pigeraketten den 15. maj fra kl. 13.00 – 16.00 her deltog ca. 85 piger i de mange aktiviteter der var stillet op denne dag – der var stor tilfredshed med fremmødet og det var en flok glade og skrålende piger der kort før kl. 16.00 fik overrakt deres gaver.
Den 13. juni havde ungdomsafdelingen inviteret samtlige spillere og deres forældre ned i klubben til et arrangement hvor Karsten Jørgensen og Pia Malling stod for en turnering for alle spillere og for de yngste som ikke lige havde mod til at være med havde Hop og Rul stillet en mini hoppeborg op – så tak for det. Imens børnene var optaget af spil og leg var forældrene, trænerne inviteret ind i klubhuset til at høre om Holdning og Handling, hvor JBU-ambassadøren, Henrik Kjær var på, til at fortælle om emnet til de meget få forældre/trænere der var mødt op til denne aften, hvor ungdomsafdelingen havde håbet på en god debat omkring holdning til børnefodbold, men heldigvis dukkede der flere forældre op, da der var spisning, grillmad med salat og kartoffelsalat (60,- kr. pr. familie), ellers var vi brændt inde med alt for meget mad.
Thyholm IF havde også meldt sig som vært for DBU fodboldskole, men da der var for få deltagere ved tilmeldingsfristens udløb måtte vi desværre aflyse denne aktivitet. Uge 31 stod så ene og alene i sportsfestens tegn. Og der blev lagt ud torsdag aften med kamp mellem U13 drengene fra Struer mod Thyholm, det blev Struer der løb af med sejren 1-5. Efterfølgende spillede det udvalgte Thyholmske hold mod Struers serie 1, hvor Struer igen trak det længste strå med en sejr på 1-4. Fredag var der firmadyst, og dysten blev i år vundet af Thyholm Murer. Der deltog 14 hold i firmadysten, og de sluttede traditionen tro af med smørrebrød og hygge i teltet. I mens spillede kvinderne deres traditionelle kamp mod Sydthy, og det var Thyholm der løb af med sejren på 10 -4
Lørdag var det årgangsfodbolden hvor der deltog lidt over 200 og årgang 1980 var det vindende årgang. Aftenen sluttede så af med fælles spisning i teltet, hygge og dans til kl. 03.00 ved Spinning Wheels. Der foruden har der været MGP for børn, hvor der var 3 grupper der stillede op det var rigtig flot og modigt af pigerne og Patrick. Nu har vi haft MGP for andet år, og med de erfaringer vi har fået, er aktiviteten klar til en udvikling. En stor tak skal lyder til hovedsponsorerne for sportsfesten: Thyholm Oliefyrsservice, Thyholm Murer, Tambohus Kro, Thyholms Tømmerhandel, Hop og Rul og Thy Bolig. En stor tak skal også lyde til Sparkassen Limfjorden for jeres sponsorering af børneaktiviteterne og præmier til MGP plus Anette K for lykkearmbåndene til de unge kunstnere. En stor tak skal lyde til alle som har været involveret i sportsfesten på den ene eller anden måde, uden jer ingen sportsfest.
Ungdomsafslutning var i år henlagt til SAS Arena med Superliga kamp mellem FCM og Vejle den 9. nov. Da kampen så blev flyttet til mandag aften og arrangementet blev aflyst og ny dato sidst i nov. Tog udvalget den beslutning sammen med Karsten Jørgensen at vi ville vælge noget andet så det blev en tur til Baboon City, hvor den helt store forlystelsespark er linet op. Der deltog ca. halvtreds til dette arrangement, som Karsten Jørgensen har stået for at arrangere. Det var en vellykket tur, med en masse sjov. Turen var gratis for vores ungdomsspillere og trænere.
Til slut skal der fra udvalgets side lyde en stor tak til vore 3 hovedsponsorer: Hvidbjerg Bank, Håreksperten, og Mister Arthur, og til Hvidbjerg Autoværksted, som har sponseret en Global Goal, som benyttes flittig til træning, og til alle øvrige sponsorer samtlige trænere, ledere, dommere, kommentatorer for godt samarbejde, samt til Svend for alle stregerne m.m. og Nelly og alle andre, der har hjulpet i og ved klubhuset og ikke mindst Støtteforeningen for jeres støtte i årets løb. Til sidst en stor tak til Kirsten Hansesgaard for dine mange års store arbejde i fodboldudvalget og held og lykke med studierne.
På udvalgets vegne
Mona Jepsen
|
|
Nyheder:
Pigeraketten 2010
5.6.2010 fodbold
Årsberetning fodbold 2009
12.11.2009 fodbold
Indløb til TTH-AaB
13.11.2009 haandbold
Åbningsstævne i Midtpunktet lørdag, den 19. september 2009
20.10.2009 haandbold
Udtagelser til talentskole
23.4.2009 fodbold
Kredsmesterskab 2009
1.4.2009 haandbold
Trænerkursus
1.4.2009 fodbold
U10 + U12 til indløb i TTH
7.12.2008 haandbold
Årsberetning fodbold 2008
17.11.2008 fodbold
Afslutning
11.11.2008 fodbold
Kåringer
5.11.2008 fodbold
Sæsonens første hjemmestævne
8.10.2008 haandbold
Andreas Jørgensen på FCM.dk
9.9.2008 fodbold
Opvisningskamp i Midtpunktet
20.8.2008 haandbold
Udtaget til U12 Talenthold
2.6.2008 fodbold
|
|